Et lille og dog så stort samt meget personligt indslag .
Da jeg mødte min dejlige og kloge kæreste var vi jo begge ikke uden indflydelse fra tidligere forhold.
Jeg har altid været typen der kæmpede til det sidste med alt jeg havde…. men når så det virkelig var det sidste – så gik jeg uden at se mig tilbage.
Ikke nogen dårlig evne – siger Arne. ( Og ham skal i nok komme til at høre mere om.)
Med det i mente, kan i nok regne ud at jeg efterfølgende ikke har socialiseret med mine eks’er…..
Så manglende var min forståelse da jeg mødte Per og ikke mindst hans eks Patricia, som var fortsat med at være venner, efter omkring en 7-8 år på bagen. Weared i min “datids-opfattelse” af break-ups.
Patricia er en dejlig kvinde med et kæmpe smil og et utroligt godt væsen ☺️…… men for at være ærlig så rummede jeg det ikke – til trods for at vi i en anden “tid” ville ha’ matchet som veninder. (Og jeg er ikke storforbruger af den slags)
Men min historie og min mentalitet var bare ikke til det. Eller for at være død-ærlig ….. så var det faktisk mit selvværd eller mangel på sammen som gjorde udslaget, OG NÅÅÅÅÅ JO … så var der oss`lige historierne om de mænd som jeg desværre tillod at være en del af mig. Ingen af dem gjorde faktisk noget befordrende for hverken mit selvbillede eller det meningsfulde i at beholde dem i mit liv.
Buttom-line er ….. at med hjælp fra Arne og visheden fra Per om at det er mig han vil og ikke på nogen måde er ude på at ville hverken eje eller nedgøre mig, så er jeg nu kommet ud på den anden side.
Faktisk har Patricia og jeg mødtes til kaffe og knækbrød ….. og på byens cafeèr og det er såååå “høglit”. Vi klikker og griner. Og så har vi begge “en historie” og det “knuste hjerte” til fælles og PÆDAGOGIK. For vi er begge formidable pædagoger ?.
Min lille pointe med historien er vel nok, at hvis man arbejder med sig selv og sin historie så kan vi alle forandre og udvikle os til bedre og mere rummelige mennesker, samt genvinde troen på at der er nogle som vil dig det godt.
For mit vedkommende er jeg blevet rigere…. på mit “selv” og på min veninde-konto.
Og ved i hvad????? Patricia er blevet mor til lille Vilja 🙂 – så fin en lille babypige som vil blive elsket så højt og uforbeholdent fordi hun er hende og ikke for noget som helst andet.
NB.
Den fine sten med mit blog-logo har Patricia lavet og foræret mig i gave ?
NBB.
Historien … eller læren om “det knuste hjerte” kan du læse om i et kommende blogindlæg som også har med Arne at gøre. Og jo, selvfølgelig har jeg både hæklet og strikket til Vilja – kommer på bloggen senere sammen med alt det andet der oss`kommer senere.
Vær den første til at kommentere på indlægget