Julegaven der bliver svær at toppe

To dage før juleaften og den STØRSTE julegave var allerede pakket ud – én der vel at mærke IKKE kunne være under træet…

Skal, skal ikke… Siden foråret har vi kigget efter fritidsbolig i det “løse”. Det vil sige – vi har mærket efter og har ledt efter et fristed som ikke lugtede af traditionelt sommerhus. Tanken var nærmere at finde en “troldehytte” der var tilpas gemt væk i forhold til andre mennesker og larm, men alligevel så tæt på, at jeg (Per) kunne køre på arbejde derfra.

Og vi fandt faktisk en lille troldehytte ved Gelsted på Midtfyn – kun 40 minutters kørsel fra kontoret i Kolding. Vi var sågar forbi og kigge på den, men vurderede hurtigt, at prisen var alt for høj ligesom indretningen ikke var ideel. Det var til gengæld beliggenheden midt inde i skoven – på en stor naturgrund.

Sommeren kom (hvis ellers man kan kalde det sommer), vi kørte på ferie og havde parkeret tanken om et fristed, men under en køretur ved Limfjorden, kommer vi forbi et lille hus med beliggenhed helt ned til Limfjorden og et TIL SALG skilt stukket i jorden uden for de hvidmalede vægge.

Ved næste stop på turen tjekkede vi prisen ud og blev voldsomt overraskede – kun 395.000 kr. for den lille perle, og billederne vidnede om, at det var noget i den stil vi godt kunne se os selv i. Til gengæld var køreturen på 2 timer et moment som holdt os fra også denne gang at handle.

Hvorfor ikke blive bonderøve?
Foråret og sommeren blev også brugt på at anlægge udendørsområderne omkring villaen i Horsens ligesom taget på garagen blev udskiftet. Alligevel spøgte tanken om “ro og fred” – et fristed væk fra byens summen.

Oktober kom, og efter igen at have kigget på boligmarkedet, faldt vi over et hus på landet. Det ville være en måde hvorpå vi kom væk fra byen og ud hvor der var ro og fred. Og med denne løsning skulle man ikke vedligeholde 2 ejendomme.

Efter at have set ejendommen flere gange blev underskriften til sidst sat – blot 2 dage før jul. Nu går vi i venteposition indtil maj hvor nøglerne overdrages.

Man skal huske at handle og skubbe sig selv ud på “shaky ground” i stedet for altid at satse på det sikre og velkendte. Man ved godt nok ikke på forhånd hvad der venter på den anden side, men vi er overbeviste om, at livet som “bonderøve” kommer til at gøre os rigtigt godt.