Blusen og støvlerne

Der var engang en kvinde som sammen med sin mand trampede rundt på alverdens kræmmermarkeder …

(Hvis jeg var dig ville jeg hente et stykke pædagogpapir så det var klar til at snuppe de tårer som jeg VED kommer når du har læst denne grufulde forfærdelighedshistorie til ende.)

Hun trampede og hun trampede på sine meget meget gamle udslidte og ikke mindst tyndslidte støvler. Jo jo, det er ganske sandt. Hun havde kun et par støvler. Men der …. kære læsere. Der mellem skidt og skrammel lå de herligste par grønne læderstøvler og skinnende som det pureste guld i den falmende sensommer på et marked i Silkeborg. Eller var det Skanderborg. Nå, whatever… det var var i hvert fald en “ borg”. Hun tromlede gennem menneskemængden, så folk blev kastet rundt som kuglerne i et bowlingspil, og rev støvlerne til sig mens hun brølede: “Hvad koster de?”

200kr sagde damen lidt undskyldende, altså pr par. For ved siden af lå et par mage til i den smukkeste brune farve.

Og nu tænker i måske det er en “happy ending” ? … men er i klar over hvor sindsyg svært det er at finde en bluse i lige præcis den smukke løvgrønne farve som kan matche en sådan støvle.

Nej, det gør i tydeligvis nok lissom ikk´. Men det gør damen. Og det er endnu en forfærdelighedshistorie. For hun fandt aldrig en sådan bluse.

Hun måtte sgu daså nok igang med strikkepindene og se – det er forfærdelighedshistorie nr 3, for hun havde ikke strukket en bluse siden hun var 17! Og for at være helt ærlig så er den bluse faktisk ikke noget hun gider snakke om, blev der sagt ?.

Efter lang tids søgen fandt damen en garnbutik med et garn i lige præcis den farve. Lucky me, tænkte hun straks og kunne næsten ikke få hendes buttede Anne og Lotte hænder ned, da strikkedamen også havde en opskrift for sådan en som kun kan strikke ret, vrang og på rundpind. OG nu er det så at forfærdelighedshistorie nr 4 kommer ind i billedet. For strikkedamen havde ÅBENBART overhovedet ikke hørt efter. Opskriften var på norsk !!! Med raglan??? Og på strømpepinde… ?

Ja undskyld mig. Men det var fandme op af bakke for den stakkels dame, ikk´?

Hun strikkede og strikkede og strikkede i de lange mørke vinteraftener og pillede op mens tårerne trillede langsomt ned af hendes kinder … AF FRUSTRATION OG VREDE – indtil hun kom i tanke om Strikke-Trine.

Dejlige, vidunderlige, finurlige, dygtige, krøllede Strikke-Trine som jo er en gudinde inden for garn og strik og snak på den gode måde.

Damen fik den dejligste opskrifthjælp og se nu bare … ja, billederne taler jo fakkertalt for sig selv. Et styks trøje i løvgrøn som matcher de grønne Sophie Schnoor støvler ?

Er historien lyv? Ikk` ret meget. Måske lidt. Men oss` kun måske lidt. I hvert fald er det med strikningen fuld- og så stændig sandt.
Og nej, jeg er jo egentlig ikk´ nogen rigtig dame … bare sån´en der oss´ er lidt krøllet og skæv, og ja, jeg købte også de brune.