Strik fylder rigtig meget i min hverdag. Eller rettere garn ?. Eller egentlig bare det at være kreativ. Men primært er det strikningen der fylder mest. Og hold nu kæft hvor har jeg strikket meget siden januar.
Til mig selv, til mit arbejde, til mine børn og til min mor. Og jeg har købt garn, meget garn… fyldt mine skabe ,reoler, hylder, bedrollers, kurve og æsker. Fyldt det i alle mulige og umulige sprækker og revner ?. Altsammen garn i kvaliteter jeg bare måtte eje – eller bare garn jeg ikke kunne undvære (og det kan kun en anden “garnoman” forstå).
Trods et HUMONGOS stort arsenal, så blev jeg alligevel lige fristet i Sommerfuglen ? på Vandkunsten i det gamle Kongens København.
Det smukkeste Ito uld i en sart sart abrikosfarve ?samt 2 fed håndfarvet silkemohair med navnet “Among the lilac trees” ….. fra Sabine Siestoe. Og ja, undskyld mig lige her engang, men FOR POKKER det er da et smukt navn at kalde sit eget håndfarvede garn. Det er på ingen måde sidste gang jeg køber af hendes mohair. Så vanvittig lækkert og helt unik i sin farvning. Jeg er fan.
Har jeg brug for det? Nej.
Kan jeg forsvare det? Nej.
Hvorfor gør jeg det så?
Fordi jeg er AFHÆNGIG.
SÅDAN ….. nu er det ude i det fri.
Og det føles helt befriende at skrive det ??
Nej. Gas til side.
Helt alvorligt så strikker jeg jo fordi jeg kan lide det og fordi det giver mig en plausibel undskyldning for at udfylde al den tid jeg sidder i sofaen qua min sygdom. Og som så meget andet håndarbejde så gir’ det bare mening i sig selv.
Så altså… Jeg strikker fordi jeg kan og fordi jeg elsker processen.
Og nu da min arbejdsplads er lukket ( ja, det er fanden fuckme noget shit) – ja, så var der jo en oprigtig go’ grund til at jeg hordede garn som folk i krigstid hordede mad.
Herunder billeder af hvad der blandt andet er på mine pinde lige pt., ud over et Rejehop fra Skabagtig, en Sunday Cardigan Mohair Edition fra Petite Knit, en Majestæt fra Spetakelstrik, en Holiday Swater fra Petite Knit og ja….. intet mere sexet end en klud.
